Indvielse af kulturkuplen i Gjern

GJERN Lørdag den 5. maj indvies kulturkuplen i Gjern.

Arrangementet begynder med den officielle åbning, hvorefter den snedkeruddannede forfatter Brian P. Ørnbøl vil hjælpe med at bygge poetiske møbler og plantekasser af engangspaller og genbrugstræ.

Gjern Bibliotek står for arrangementet i samarbejde med Gjern Skole og GAU.

De satser på godt vejr og bålmad og lover god stemning og oplæsning til måltidet.

I dagens anledning vil Brian P. Ørnbøl også lære de fremmødte flere råberim - og dem, der råber får endda kage.

Arrangementet er for alle, og man må gerne medbringe sit eget værktøj.

Det hele foregår ved Kulturkuplen på parkeringspladsen ved Gjern Kultur- og Idrætscenter