Bilist i stjålet bil stak af efter påkørsel

SILKEBORG En mand var onsdag klokken 18.06 i bil på vej fra sit hjem på Lyngsøvej i Silkeborg. Efter kort tids kørsel efter blev han påkørt af en sort personbil, som stak af efter påkørslen. Manden, der blev påkørt, nåede at notere bilens nummerplade og kontaktede politiet.

Men da politiet tog fat i ejeren, som bor i Vejle, viste det sig, at hun ikke anede, at bilen var væk, da hun gik ud for at kigge efter. Den var stjålet og er nu efterlyst.