Stillads og maling stjålet fra byggeplads

SILKEBORG Lørdag aften var en eller flere tyve på spil på en byggeplads på Gubsøvænget i Silkeborg.

Mellem klokken 20.21 og 20.37 filmede videoovervågningen en Iveco ladbil med de stjålne nummerplader XT 97 144 på stedet.

Politiet har foreløbig ikke et signalement af gerningsmændene, men de stjal et stillads til en værdi af 15.000 kroner, samt noget maling.