Kvinde stjal seks T-shirts fra tøjbutik i Silkeborg

SILKEBORG En gadeudstilling med tøj foran Buksekompagniet i Søndergade var tirsdag for stor en fristelse for en 46-årig kvinde fra Silkeborg.

Hun blev opdaget, da hun ved 16-tiden stjal seks T-shirts til en samlet værdi af 1340 kroner og tilbageholdt.

Politiet blev tilkaldt, og kvinden blev efterfølgende sigtet for tyveri.