Stort modeshow i dag på Vestergade

SILKEBORG Syv modebutikker går i dag fredag eftermiddag sammen om at skabe et stort modeshow på Vestergade. Her vil de med et inspirerende modeshow vise sommerens trends frem.

- Vi laver et show for at skabe lidt gang i gaden og for at give folk en oplevelse. Vi håber på, at kunne vise, hvad der er på mode denne sommer, og samtidig kan vi forhåbentligt inspirere nogle, som normalt ikke kommer i butikkerne, fortæller Mia Nielsen, der er butikschef hos Only Silkeborg. Modeller vil vise tøj, sko og accessoires frem, og de vil hver især bære en pose fra den butik, de er klædt på fra. Modellerne vil efter planen gå fra Only til Pieces for at vise tøjet frem, mens en DJ spiller musik. Under og efter showet er gode tilbud i alle butikkerne.

Følgende butikker står bag modeshowet: Bestseller, Only, Vero Moda, Pieces, Jack & Jones, Bianco og Selected.