Kæmpe nedtur: SIF tabte og er i akut nedrykningsfare

Michael Helligsø 

SIF blev ramt af en stribe uheld og satte 2-0 føring over styr mod Lyngby

FODBOLD Silkeborg IF skal ud i to nervepirrende gysere mod FC Helsingør for at undgå den direkte nedrykning fra Superligaen.

Det blev det triste facit, efter SIF’erne spillede 2-2 på hjemmebane mod Lyngby Boldklub.

Lyngby havde vundet det første opgør med 2-1 i søndags.

SIF’erne fik en mareridtskamp. Allerede op til opgøret var der afbud fra Casper Sloth, Simon Jakobsen og Sammy Skytte. I anden halvleg måtte Jeppe Gertsen forlade banen med krampe, og hans afløser Dennis Flinta fik kun et par minutter på banen, inden han måtte gå ud igen. Flinta blev skadet, da han glidende forsøgte at forhindre Lyngbys udligning til 2-2. Det lykkedes ikke.

SIF kom ellers foran efter 48 minutter, da Gustaf Nilsson scorede, og Vladimir Rodic øgede den føring efter en time. Men så gik det galt, da først Adam Sørensen reducerede efter 63 minutter, og 12 minutter før tid udlignede Jesper Christjansen til 2-2, som blev slutresultatet.

Dermed må SIF ud i det frygtede nedrykningsopgør.

Læs mere på Mja.dk senere