Cyclist

Bilist overså cyklist på Borgergade

SILKEBORG En 57-årig kvinde fra Silkeborg kom tirsdag klokken 14.24 til skade, da hun på cykel stødte sammen med en bil på Borgergade.

En 33-årig kvinde fra Ulstrup kørte i bil ad Sølystvej. Fremme ved Borgergade overså hun cyklisten, der kørte ad Borgergade i sydlig retning.

Cyklisten ramte bilens forskærm og væltede. Hun fik hjernerystelse og slog kravebenet og blev i ambulance kørt på skadestuen.