Pinsegudstjeneste på Silkeborg Bad

Traditionen tro er der frilufts-gudstjeneste i pinsen

SILKEBORG Igen i år samles en lang række sogne fra Silkeborg-området til friluftsgudstjeneste 2. pinsedag den 21. maj om formiddagen ved skulpturen »Fjeren« på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Temaet er i år »Brød fra himlen - hjerter på jorden«.

Balle Brass Band spiller op, og både kirkekor og børnekor medvirker.

Der er sat en del stole op, men deltagerne opfordres også til selv at medbringe stol og eventuel madkurv til bagefter.

De medvirkende sogne er: Alderslyst, Balle, Bryrup-Vinding-Vrads, Gjern-Skannerup, Gødvad, Linå, Mariehøj, Sejs-Svejbæk, Silkeborg, Svostrup-Voel-Dallerup, Them og Virklund.

Ved gudstjenesten medvirker Alderslyst, Mariehøj og Silkeborg kirkekor samt spire- og børnekor fra Virklund.