Cyklist kørt ned af bil i Silkeborg

SILKEBORG En 18-årig mand fra Silkeborg blev torsdag klokken 13.08 kørt ned af en bil på Chr. 8’s Vej i Silkeborg.

En 60-årig mand overså cyklisten, da bilisten drejede til højre ved Søtorvet.

Cyklisten kørte som bilen mod nord og ved sammenstødet blev den 18-årige slynget henover bilens kølerhjelm inden han ramte asfalten.

Politiet oplyser, at den unge mand blev kørt til tjek på skadestuen og at bilisten blev sigtet for at have overtrådt sin vigepligt.