19-årig træt mand påkørte biler og hus

SILKEBORG En 19-årig mand faldt natten til mandag klokken 00.39 i søvn mens han kørte bil.

Manden påkørte to biler og en husmur på Færgevej i Silkeborg. Ingen kom til skade udover de knubs og skrammer, han selv fik.

Politiet blev tilkaldt og den 19-årige blev i første omgang sigtet for at køre bil selv om han ikke havde kørekort.

En yderligere sigtelse for ikke at være nok agtpågiven i trafikken kan han nok også se frem til.