Politiet efterlyser ejer af hund

FÅRVANG/SILKEBORG Nogen må savne den staffordshire bull terrier, der 1. maj blev fundet på Lærkevej i Fårvang.

En kvinde tog hunden til sig og indleverede den på politistationen i Silkeborg.

Hunden, der er en tæve, er nu på et af politiets dyreinternater.

Da den blev fundet, bar den ikke halsbånd. Hunden er chippet. Men der er tilsyneladende sket en registreringsfejl. For den person, der står som ejer, savner ikke en hund.