Studieklare TV2 til Silkeborg

Steffen Brandt og Co spiller i Jysk Musikteater lørdag 9. marts

MUSIK Danmarks lykkeligste orkester er lige nu i studiet for at indspille det 19. studiealbum.

Albummet udkommer en gang til efteråret og allerede nu er TV2 klar med en turneplan til foråret næste år. Og den bringer Danmarks lykkeligste band til Silkeborg, hvor der er koncert i Jysk Musikteater lørdag 9. marts.

Som noget nyt deles koncerten i en akustisk og en elektrisk afdeling og af samme grund vil koncerten denne være for et siddende publikum.

TV2 har efter mange års pause i samarbejdet genoptaget forbindelsen med den legendariske producer Greg Walsh i forbindelse med indspilningen af det kommende album. Samtidig har bandet indledt et nyt bekendtskab med Kristian Leth.

Billetsalget til koncerten i Silkeborg til marts er begyndt.