Korkoncert i Lemming

MUSIK Torsdag 31. maj er der sommerkoncert i Lemming kirke med Vox’en-koret og guitarist Ole Dusgaard.

Kirken danner rammen om en koncert med sange af Leonard Cohen, Beatles, Abba samt evergreens fra grandprix-genren. Derudover vil koret også synge sange fra den danske sangskat.

Ole Dusgaard medvirker som solist og akkompagnerer koret. Imellem musikindslagene vil der være fællessang i form af »Hit med Sangen«, hvor publikum kan ønske sange fra højskolesangbogen.