Foto: Henrik Ole Jensen

Unge legede på vejen ved McDonalds

SILKEBORG Politiet fik fredag klokken 23 anmeldelse om lidt farlig adfærd på vejen ved McDonalds på Nørrevænget i Silkeborg.

Fire unge mænd på 14-16 år legede på vejen, hvor de blandt andet lå og tog armbøjninger.

En politipatrulje tog en snak med de unge, som fik et godt råd om at dyrke styrketræning et andet sted.