BSV’s gulddrøm blev knust

Peter A. Sørensen 

BSV tabte med 26-27 i stegende varm Jysk Arena og må nøjes med sølv

HÅNDBOLD Bjerringbro-Silkeborg må nøjes med DM-sølv. Det blev en realitet, da BSV’erne tirsdag aften tabte den anden finale med 26-27 til Skjern Håndbold.

Efter 29-29 i det første opgør vandt Skjern samlet med 55-56.

Finalen blev nøjagtig så tæt og vanvittig intens som ventet i en brandvarm Jysk Arena.

BSV’erne fik en svær start og var nærmest konstant bagud med tre-fire mål.

Men godt bakket op af 3.000 højlydte tilskuere på hjemmebanen kom BSV’erne godt igen og nåede op på 24-25 med fem minutter af kampen.

Og det selvom fire brændte straffekast og en række spildte fri chancer på en stærk Skjern-keeper Emil Nielsen var nedslående

Et rødt kort til Skjerns fik Bjarte Mythol, der blev smidt ud for tredje gang og dermed rødt kort, hjalp BSV’erne på vej, og med tre minutter igen var det helt lige med 26-26.

En stor afbrænder af Michael Knudsen ved 26-27 med to minutter igen blev imidlertid dyr, og få sekunder før tid brændte Nikolaj Øris BSV’s sidste skud på Emil Nielsen.