Sønderjysk kaffebord i Fårvang

FÅRVANG Lørdag eftermiddag den 9. juni er der sønderjysk kaffebord på Fårvang Ældrecenter arrangeret af Venneforeningen.

Konceptet er, at deltagerne hver især medbringer en kage svarende til cirka seks personer, ellers betaler man et lille beløb for at være med.

I forbindelse med kaffebordet er der i øvrigt også indvielse af ældrecentrets nye kørestolsgynge.