Poesi og penselstrøg på Kunstcentret Silkeborg Bad

KUNST Lørdag er der omvisning i udstillingen »Södergran-serie« på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Udstillingen er med værker af den engelskfødte kunstner Gordon Fazakerley, der boede en stor del af sit liv i Danmark. Udstillingen lægger hovedvægten på Gordon Fazakerleys »Södergran-serie«, som er en omfattende serie af malerier udført med inspiration fra Edith Södergrans liv og digte, som har været en stor passion for Fazakerley.

Gordon Fazakerley blev født nær Liverpool i 1937 og døde i København 2011.

I de sidste år af sit liv malede Fazakerley en serie på mere end 40 malerier inspireret af Södergrans digte og hendes korte, dramatiske liv.