24-årig snuppet med stjålet harddisk

SILKEBORG En 24-årig mand stjal torsdag formiddag en ekstern harddisk i Elgiganten på Viborgvej i Silkeborg.

Manden gik ind i varehuset og puttede harddisken til 1449 kroner i sin taske.

Han blev stoppet og tilbageholdt, indtil politiet kom. Manden blev sigtet for tyveriet, og da betjentene samtidig fandt en halv joint på ham, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.