Mand stjal cigaretter for næsen af ekspedient

SILKEBORG En anslået 25-30-årig mand stjal torsdag aften cigaretter lige for næsen af en ekspedient i 7-Eleven på Drewsensvej.

Manden gik ved 22-tiden ind i kiosken, hvor han målrettet gik direkte hen bag disken. Her tog han fire pakker cigaretter, velvidende, at tyveriet blev set.

Han sagde ikke noget til den overraskede ekspedient, og forsvandt hurtigt ud af butikken.

Den tavse tyv er beskrevet som almindelig af bygning og »sydeuropæisk udseende« med mørkt, tæt hår og skægstubbe.

På gerningstidspunktet bar han blandt andet en orange/rød jakke.

Episoden blev optaget på butikkens videoovervågning, der nu skal ses nærmere på.