Sejs-Svejbæk fra 1945 til i dag

SEJS-SVEJBÆK Der står den nyere lokalhistorie på programmet, når Sejs-Svejbæk Lokalhistoriske Forening indbyder til møde i Multihuset onsdag aften.

Nyere vil sige fra 1945 og frem.

Denne periode er valgt af tre grunde:

For det første starter den store udbygning af området efter besættelsen, for det andet slutter de bøger, der er skrevet om Sejs-Svejbæks historie, i starten af 50’erne, og for det tredje er der mange, som endnu har erindringer om disse år.

På mødet vil der blive givet et oplæg om Sejs-Svejbæk 1945-2018. Derefter bliver der suppleret med mulighed for dialog og videns-udveksling i mindre grupper, hvor der forhåbentlig vil komme nye og spændende oplysninger frem.

Mødet er for foreningens medlemmer samt nuværende og tidligere beboere i Sejs-Svejbæk.