VIA University College holder åbent hus

Interesserede kan høre om både lærer- og sygeplejerskeuddannelserne

SILKEBORG Mens der svedes med eksamenslæsningen, er det samtidig tid til at tænke på uddannelsesvalg. Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 5. juli gennem kvote 1.

VIA University College holder derfor åbent hus på Campus Silkeborg på Nattergalevej 1 i Silkeborg tirsdag den 12. juni fra hen på eftermiddagen og nogle timer frem. Her kan alle interesserede høre om uddannelserne til lærer og sygeplejerske. Herunder trainee-meritlæreruddannelsen.

Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Til åbent hus på Campus Silkeborg kan man både hos lærer- og sygeplejerskeuddannelsen møde nogle af de nuværende studerende og få en snak med dem om studielivet. Både det faglige og det sociale.

Der er også mulighed for at stille spørgsmål om adgangskrav og optagelse til uddannelsernes studievejledere. Endvidere er der mulighed for en rundvisning på Campus Silkeborg.