Tyverimistænkt fra sommerhus fængslet

Jakob Munk Schmidt 

Sag fra Grønbæk endte med fængsling

GRØNBÆK En 24-årig mand fra Litauen forbliver bag tremmer de næste fire uger.

Det blev dommerens afgørelse i et grundlovsforhør søndag ved Retten i Viborg.

Den unge mand var fremstillet i retten efter, at han lørdag blev anholdt og sigtet for tyveri.

Det skete ved et sommerhus uden for Grønbæk, hvor han blev fundet i besiddelse af blandt andet nye robotstøvsugere, robotplæneklippere og boremaskiner.

Den 24-årige kunne ikke redegøre for tingene, værdier for tilsammen omkring 88.000 kroner.

Politiet vil nu forsøge at finde ud af, hvor tingene stammer fra.