19-årig husker nok cykellyset fremover

SILKEBORG Hvis du har noget at skjule, så lad være med at gøre opmærksom på dig selv.

Det råd husker en 19-årig mand formentlig fremover. For mandag klokken 00.54 blev han nemlig standset af politiet, fordi han i Borgergade kørte uden lys på cyklen.

Det viste sig at cyklisten også havde en joint på sig, og derfor slipper han ikke for at få et par bøder.