Mystisk tyveri: To Audi’er stjålet fra bilforhandler

SILKEBORG En af dagene onsdag-fredag skete der et større tyveri fra Ole Winther Auto på Fejøvej i Funder.

Bilforhandleren og politiet ved ikke, hvordan tyveriet egentlig skete.

Men det lykkedes gerningsmændene at stjæle to Audi Avant personbiler fra bilforhandlerens udstilling.

De to sorte personbiler var uregistrerede og af årgangene 2011 og 2012.