Lokale profiler udtaget til VM i strandhåndbold

Håndbold Når Danmark i slutningen i juli er med til Beach Handball VM for kvinder i Rusland, er der et par velkendte navne fra det midtjyske med på holdet.

Landstræner Morten Holmen har netop udtaget de 10 spillere, der skal udgøre truppen, og med blandt de navne er Silkeborg-Voels stregspiller Camilla Fangel og Bjerringbro FH’s topscorer Line Gyldenløve. De bliver blandt andre holdkammerat med den tidligere Voel-spiller Christina Wildbork, der nu spiller for Ajax.

- Det er lykkedes os at sammensætte en trup, der består af en god blanding af rutinerede spillere med stor slutrundeerfaring og så nogle helt nye, spændende talenter, som har imponeret mig til try-out, samlinger og på Touren. Jeg tror på, at netop den kombination af unge og mere rutinerede spillere kan gøre os farlige som outsidere i Rusland, siger Morten Holmen.

Danmark skal ved VM møde Norge, Mexico og Vietnam. Mesterskabet foregår i Kazan fra 24.-29. juli. helligsø