Burglar holding a crowbar in his hand.

Værktøj stjålet fra landejendom

KRAGELUND Sent tirsdag eller natten til onsdag var der indbrud i en landejendom på Sinding Hedevej, der løber mellem Kragelund og Sinding.

Tyven brød en stalddør op. Fra bygningen stjal han udstyr til heste, benzin og dieselolie, nogle varmeslanger af messing samt forskelligt el-værktøj, primært DeWalt.

Politiet oplyser, at beboerne mistede værdier for cirka 45.000 kroner.