50-årig truede personale i Psykiatriens Hus

SILKEBORG En medarbejder i Psykiatriens Hus tilkaldte mandag kort før klokken 13 politiet.

En 50-årig lokal mand var åbenbart utilfreds, hvorfor han havde truet med, at han ville »ødelægge huset«.

Politiet kom til stedet og fik fat i manden. Efter en snak med ham og personale stod det klart, at sagen ikke var alvorligere end, at manden kunne slippe med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.