Godt nyt til boligejerne
Brancheorganisationen Finans Danmarks tal for boligmarkedet viser en pæn fremgang i priserne i 2018.
KøBENHAVN Ifølge Finans Danmark er prisen på huse og lejligheder steget pænt i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2017.
Tallene for Finans Danmark, der er banker og realkreditselskabers brancheforening, viser en stigning i huspriserne på 6,2 procent i første kvartal. Stigningen på ejerlejligheder ligger på 8,8 procent ifølge samme opgørelse.
- Det er værd at hæfte sig ved, at markedet for parcel- og rækkehuse dækker hele landet og udgør langt den største del af boligmarkedet.
Derfor er det godt både for boligejerne og for samfundsøkonomien, når der er aktivitet og en positiv udvikling på husmarkedet i alle dele af landet, skriver viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen i meddelelsen.
Med stigning ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan på 13.428 kroner for et hus.
Samtidig er der gang i husmarkedet, hvor 9351 huse skiftede hænder i første kvartal. Det er en lille stigning. På markedet for ejerlejligheder er der dog med 3690 styk tale om et lille fald.
- Antallet af ejerlejlighedshandler er på det laveste niveau i to år.
- Det ser vi efter en periode med høj aktivitet, hvor priserne er kommet op på et forholdsvist højt niveau, derudover er der fra årsskiftet indført nye låneregler for boligejere med høj gæld, skriver Ane Arnth Jensen.
Hos Nykredit glæder bolig- og formueøkonom Mira Lie Nielsen sig over tallene.
- Renses der for sæsonudsving er huspriserne på landsplan med få undtagelser øget i fire år, og prisen for en kvadratmeter gennemsnitshus er i dag 20 procent højere end for fire år siden. Det svarer til, at et gennemsnitligt parcelhus er blevet 300.000 kroner mere værd, skriver økonomen og fortsætter:
- En øget boligformue vil alt andet lige give mere tryghed - også i hverdagen. Det giver tryghed, at man ved salg kan få en god pris for sit hus, såfremt man af den ene eller anden årsag skal flytte.
/ritzau/
Ugens mest læste historier
Det sker
-
Motor Mille & Band 2019
Jysk Musikteater 17. Feb 2019
kl. 10 -
Vinterferie på Museum Silkeborg
Museum Silkeborg 17. Feb 2019
kl. 14-16 -
Folkedans/Musik i Lunden
Lunden 17. Feb 2019
kl. 14-17 -
Jacob Nielsen BackstageKlaversalon
Jysk Musikteater 18. Feb 2019
kl. 19.30 -
Tirsdagstræf
Mariehøj Kirke 19. Feb 2019
kl. 14-16 - Se hele kalenderen