18-årig anholdt og sigtet for biltyveri

SILKEBORG En politipatrulje ville natten til onsdag se lidt nærmere på to mænd, der kørte i en Toyota Avensis.

Mændene stak af med politiet efter sig og på Lavendelvej i Silkeborg smed de klokken 02.35 bilen og stak af til fods.

Bilen var kort forinden stjålet i Ikast og i vognen lå der papirer, der indikerede, hvem biltyvene var og politiet så, hvordan mændene så ud.

Det førte tre timere senere til, at patruljen på Funder Bakke genkendte den ene mand, der kørte på cykel ud af byen.

Manden blev anholdt og han er nu sigtet for biltyveri.