Strandbold i Funder

Søndags blev der afviklet JHF beachstævne på Funders baner med deltagelse af 24 hold

BEACH Spillere fra U12 til U16 piger, drenge og seniordamer deltog i søndagens »håndboldstævne« på sand, der blev afviklet på Funder GF’s baner i Funder.

Stævnet begyndte klokken 10 i flot solskinsvejr og med gode sommerhits strømmende ud af højtalerne. Dette blev dog lidt ødelagt af et par byger ved 11 tiden.

Alle hold fik tre eller fire kampe i løbet af dagen på forskellige niveau, og det var nogle trætte spillere, der sluttede dagen af klokken 16.

- Funder GF og JHF håber stævnet fremover kan blive en tradition. Vi vil da håbe, at mange flere af de lokale hold, vil komme fremover og bakke op. I år var der hold helt nede fra Sine efterskole og Klakring. Her var det for øvrigt tidligere landholdsspiller Lars Christiansen der var træner, siger Birgit Østergaard, formand for Funder GF.