Uventet gave til børnehave: 4,5 mio.kr.

Kenneth Husum 

Blæksprutten får penge til ekstra pædagoger

SILKEBORG Det blev en rigtig god dag i daginstitutionen Blæksprutten på Resedavej i går.

Socialministeriet har nemlig netop meddelt, at daginstitutionen Blæksprutten får godt 4,5 mio. kr. over tre år fra en pulje, som administreres af Socialstyrelsen, til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner.

I alt fik 30 kommuner landet over en ekstra pose penge, som er øremærket specifikke institutioner med mange udsatte børn.

I Østjylland drejede det sig om Randers, Aarhus og Silkeborg.