SIF-spiller indstiller karrieren
Peter A. SørensenForsvarsspiller skal hjælpe udenfor banen. Knæet kan ikke holde til topfodbold
FODBOLD SIF’s venstre back, Mikkel Cramer, har valgt at indstille karrieren.
Det sker efter en længere periode med smerter i det ene knæ på grund af en brusk- og en meniskskade.
- Mit knæ kan ikke holde til at spille fodbold. Jeg har ondt i knæet, når jeg belaster det over længere tid, og jeg vil også kunne bruge knæet, når jeg bliver ældre. Hvis jeg stopper nu og passer på, kan knæet nok holde resten af livet, siger Cramer.
SIF-spilleren nåede at få fem kampe i den netop overståede sæson, hvor han længe var ude, efter han fik en knæskade i en pokalkamp og efterfølgende gennemgik en knæoperation i september.
Cramer har stadig et år tilbage af sin kontrakt i Silkeborg, og i den periode skal han hjælpe udenfor banen i SIF’s sundhedssektor. Den 26-årige nu tidligere fodboldspiller er i gang med en kandidat-uddannelse i idræt på Aarhus Universitet, som han kan bruge i forbindelse med SIF’s fysiske træning.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- 19-årig bilist anholdt: Påvirket af narkotika
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- 33-årig fængslet i drabssagen fra Langelinie
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
Fem seneste historier