10. juli 2018 - 10:42 Skriv kommentar
Filmen om Minds of 99 vises i Bio Silkeborg
SILKEBORG Bio Silkeborg viser fredag aften filmen om det populære, danske rockband, The Minds of 99, som optrådte ved Hede Rytmer i Indelukket i maj, og som kommer til Silkeborg igen til efteråret, hvor der er koncert i Kedelhuset 9. november.
Filmen, som hedder »Stor som en sol«, er en rå og ærlig fortælling om en af tidens mest populære danske musikgrupper.
Efter to kritiker-roste albums er The Minds of 99 på rekordtid blevet et af Danmarks mest populære rockbands. Filmen følger The Minds of 99 ved udsolgte koncerter til isolation i en bunker og i et langt trip på Bornholm.