Mand gik rundt med økse og narko

To mænd blev fredag stoppet af politiet, og det kastede flere sigtelser af sig

SILKEBORG Politiet standsede fredag kl. 16.25 to mænd på 41 og 49 år på Viborgvej i Silkeborg. Den ene mand havde både hash og heroin på sig samt en økse i en taske og en ulovlig kniv. Da de ville tjekke den anden mand, stak han af, men politiet fik hurtigt fat i ham.

Politiet ransagede derefter mandens bopæl og fandt både hash, kokain og heroin samt cannabisolie.

De to mænd blev sigtet for besiddelse af narko til eget forbrug og ulovlig våbenbesiddelse.