Polles jazzband på Torvet

Lørdag lyder der atter svingende jazztoner på Torvet

SILKEBORG Lørdag lyder der svingende jazztoner på Torvet, når Polles New Orleans Jazzband spiller op med traditionel jazzmusik.

Bandets historie begyndte i 2006, og de garvede jazzmusikere er fra Silkeborg.

På trompet og sang er det Poul Øxenholt, klarinet, sax og sang Ole Sørensen, Frank Pedersen på kontrabas og tuba, Per Dybdal på piano, Klaudiuz Horowic på trommer og kapelmester Poul Vejvad på trombone og sang.

Polles New Orleans Jazzband spiller jazz med højt humør og et bredt repertoire af smittende New Orleans, Dixieland og traditionel jazz, krydret med lettere jazzificerede, danske melodier.