Indbrudstyve på spil flere steder

Politiet i Silkeborg har i weekenden fået flere anmeldelser om indbrud

SILKEBORG Silkeborg Politi har i weekenden fået en del anmeldelser om indbrud - blandt andet på Ligustervej i Funder. Her er indbruddet sket 19. eller 20. juli. Tyven er formentlig kommet ind ad et vindue, men politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Et andet indbrud er sket fra et ulåst værksted på Sepstrupvej i Them. Her har tyven fredag mellem kl. 10 og 12 stjålet forskelligt udstyr - blandt andet en buskrydder og en motorsav. En beboer fra ejendommen vågnede under indbruddet, da beboerens hund gøede. Men beboeren nåede kun at se, at en gammel, gul kassevogn kørte fra stedet.

En indbrudstyv har også været på spil på Sølystvej i Silkeborg fra den 15. til 21 juli. Her er tyven kommet ind via et vindue på børneværelset og har stjålet kontanter og smykker.

Sidste anmeldelse fik politiet søndag klokken 15.37. Her er der sket tyveri fra en båd på Lavenvej. Tyven tog en påhængsmotor til en værdi af 7000 kroner.