Mand ville købe fiskestang online – og fik en svindler på krogen

SILKEBORG En 41-årig mand fra Silkeborg havde lavet et opslag på Facebook-gruppen »Køb og salg af fiskegrej« i forsøget på at købe en helt speciel fiskestang.

Dét troede han ville lykkes, da en kvinde henvendte sig og skrev, at hun ville sælge ham den fiskestang, han søgte.

Det viste sig dog at være svindel, da manden aldrig modtog fiskestangen, selvom han overførte pengene allerede den 2. juli.

Til gengæld viser det sig nu, at kontonummeret tilhører en mand, og politiet opfordrer til forsigtighed, når man handler med fremmede på nettet.

- Man kan selvfølgelig aldrig gardere sig 100 procent, men inden et køb på nettet kan man for eksempel prøve at google de oplysninger, man han finde på vedkommende, man skal til at handle med, siger politikommissær ved Silkeborg Politi, Bent Riber.