Fredag 27. oktober fra klokken 20 til og med natten til mandag 30. oktober bliver der udført sporarbejde på togstrækningen Aarhus-Silkeborg-Herning. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Netop nu: Arriva aflyser togafgange

Pia Egeberg 

Netop nu er der en del driftsforstyrrelser og aflyste afgange hos Arriva. Strækningen mellem Aarhus og Herning gennem Silkeborg er berørt

SILKEBORG Skal du med toget, så skal du lige være opmærksom. For et tog, der gik i stykker ved Ry, har skabt store togproblemer og aflyste afgange i store dele af Midtjylland.

Først blev toget mellem Ry og Herning med afgang klokken 09.30 aflyst. Herefter kom flere aflysninger til - blandt andet toget der skulle have kørt fra Aarhus mod Silkeborg og Herning klokken 10.

Seneste melding fra Arriva er, at også afgangen mellem Herning og Aarhus klokken 10.54 er aflyst. Arriva henviser til næste afgang.

Dog er der endnu ingen oplysninger om, hvornår togene kører normalt igen. Du kan holde dig opdateret om de aflyste afgange på Arrivas hjemmeside.