Pyhhhh… så varmt bliver det i dag og i morgen

SILKEBORG Varmerekorden fra 1975 bliver måske slået en af de nærmeste dage.

Den var på 36,4 grader, og ifølge prognoserne kan den blive slået onsdag.

Allerede i dag tirsdag forventes temperaturer op mellem 27 og 32 grader. Natten til onsdag kommer temperaturen »ned« mellem 17 og 23 grader, og svag til jævn vind mellem syd og sydøst.

Onsdag kan rekorden så blive slået.

Især på Sjælland bliver det varmt. Her forventes temperaturer mellem 30-35 grader.

- Den seneste prognose viser, at vi ikke kommer til at slå rekorden, men det er altså tæt på. Der er helt bestemt potentiale, så jeg vil ikke udelukke, at det kan ske, hvis alt står rigtigt i forhold til en masse solindstråling og stille vejr, lød meldingen fra DMI tidligere på ugen.