60 træpaller tabt på motorvejen

Pia Egeberg 

På Herningmotorvejen mod Silkeborg blev der i højre spor tabt flere træpaller tirsdag morgen

SILKEBORG Mellem Pårup og Funder på Herningmotorvejen mod Silkeborg blev der tidligt tirsdag morgen tabt omkring 60 træpaller. Træpallerne befandt sig i højre spor, som blev lukket af. Dog var venstre spor stadig farbart.

Politiet oplyser, at der ikke er sket personskade.

Der var ikke kø på stedet, ifølge Vejdirektoratet, og de fortæller, at et oprydningsteam hurtigt kom på sagen. Oprydningsarbejdet var ovre cirka klokken 10.30