To biler bragede sammen onsdag morgen

RESDAL Klokken 7.19 onsdag blev politiet kaldt ud til et færdselsuheld på Viborgvej mellem Resdal Bakke og Høgdalsvej. To biler var kørt sammen. Politiet er sparsom med informationer, men de oplyser, at den ene part blev kørt til tjek på skadestuen. Ingen er dog kommet alvorligt til skade.

Vejen var kortvarigt lukket.