BSV fik uafgjort mod Paris-stjerner

Peter A. Sørensen 

Målfest i Jysk Arena, hvor BSV var tæt på sejren

HÅNDBOLD Der blev vist håndboldlækkerier og gået til vaflerne, da Paris Handball lørdag eftermiddag kom forbi Jysk Arena for at møde Bjerringbro-Silkeborg i en testkamp. Opgøret endte med en målfest og 38-38.

Paris kom med hele arsenalet af stjener, så der var spilletid til blandt andre Mikkel Hansen, Nikola Karabatic og Sandor Sagosen. Karabatic endte med et rødt kort for tre udvisning

De franske stjerner fik hård modstand af et godt spillende hjemeholdet, og med to stærke angreb og lidt gavmilde forsvar endte det i en målfest

BSV’erne førte ellers gennem stort set hele kampen. 10-8, 19-17 og 29-26 var typiske BSV-føringer, og de franske gæster virkede trætte ovenpå fredag aftens kamp i Aalborg - som Paris vandt 30-26 over hjemmeholdet.

Hos BSV’erne var der flere stærke præstationer. Især Nikolaj Markussen, Nikolaj Øris og Jesper Nøddesbo skilte sig ud. Nøddesbo scorede 11 gange, mens Markussen nåede op på 10 mål.Hos Paris var det især stortalentet Nedim Remili, der viste høj klasse med 10 mål. Mikkel Hansen scorede tre gange.