Spændede oplevelser i Hamborg med Læserklubben

Sightseeing og ophold i den fantastiske storby, Hamborg. Besøg også på Airbusfabrikken, hvor vi får en rundvisning. Rejs 21.-22. oktober

Hamborg er den næststørste by i Tyskland og et fint bekendtskab. Byen er en af de rigeste i landet, hvilket man ret hurtigt fornemmer, når man besøger eksempelvis midtbyen.

Her ser man mægtige gader, pompøse palæer, dyre butikker samt nye arkitektoniske højhuse og bygninger. Specielt HafenCity, en ny bydel ved havnen, byder på spændende og ny arkitektur. HafenCity er dog et langvarigt projekt, som først forventes helt færdigt omkring år 2025.

Når man tænker Hamborg, tænker de fleste også havn, og det er der ikke noget at sige til. Havnen i Hamborg er nemlig den andenstørste i hele Europa og håndterer flere millioner containere.

Generelt er byen bare omgivet af vand, hvilket også kan ses på antallet af broer, der når op på omkring 2500. Byen har faktisk flere broer end Venedig, London og Amsterdam tilsammen.

På denne todagestur,hvor Skave Turistfart er teknisk arrangør, skal vi også besøge den imponerende samlefabrik Airbus, hvor de berømte store fly skabes.

Bor i hjertet af byen
Turen begynder søndag morgen mellem klokken syv og otte, hvor bussen samler gæster op i Herning, Ikast og Silkeborg. Når alle er om bord, serveres der kaffe og rundstykker.

Frokosten nyder vi på Restaurant Brückenterassen i Rendsburg, hvorfra vi kan nyde udsigten til Kielerkanalen.

Vi kører det sidste stykke mod Hamborg og snupper ved ankomsten den store rundtur i bus, hvor vi ser og hører om alle de kendte steder og bygninger i byen.

Indkvartering på Hotel Alte Wache, direkte i hjertet af byen og dermed et perfekt udgangspunkt for oplevelser.

Vi spiser middagen i hotellets restaurant, der har et moderne køkken med internationalt præg.

Et gigantisk foretagende
Mandag efter morgenbuffetten kører vi ind i gågadeområdet ved rådhuset, hvor vi holder en pause. Her bliver der mulighed for at købe frokost på egen hånd samt at se sig lidt omkring.

På det aftalte tidspunkt mødes vi igen for at køre mod Airbusfabrikken i Finkenwerder i udkanten af Hamborg.

Airbusindustrien begyndte i 1970 som et europæisk projekt med det formål at fabrikere fly i skarp konkurrence med amerikanske flyproducenter som Boing og McDonnell Douglas.

Samarbejdet bestod af Frankrig, Tyskland, Spanien og i 1979 kom England med.

Alle delene produceres i forskellige lande og flyves eller sejles til Finkenwerder og samles her. Transporten er ret massiv og det drejer sig om mellem 10 - 15 fly, der hver dag starter og lander her.

Fabrikken er fordelt over flere bygninger og et areal svarende til 500 fodboldbaner og cirka 11.450 medarbejdere.

Mange testflyvninger
Her samles blandt andet Airbus A300 med 555 siddepladser i to etager.

Flyene bliver testet og afprøvet på fabrikkens egen landingsbane, inden de leveres til køberne.

Vi kommer rundt i et par timer med engelsktalende lokalguider.

Herefter går det mod den danske grænse, hvor der er god tid til indkøb og eventuel en let aftensmad, hvis sulten har meldt sig.

Vi er retur igen i hjembyerne mellem kl. 20.30 og 21.30.

Prisen er
Prisen for denne todagestur er for avisens abonnenter 1995 kroner per person i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 2150 kroner. Eneværelsestillæg på 225 kroner.

I prisen er inkluderet:

Buskørsel i røgfri bus

Rejseleder hele vejen

Kaffe og rundstykker på udturen

Frokost i Rendsburg

Ophold på Hotel Alte Wache med morgenmad

Aftensmad på hotellet

Sightseeing i Hamborg med guide

Rundvisning på Airbusfabrikken

Tilmelding til Læserklubben.