22. august 2018 - 08:51 Skriv kommentar
Genboer kom til gratis mad og drikke hos pizzeria
Jakob Munk SchmidtPizza til alle på Vestergade tirsdag aften
SILKEBORG Alle pizzaer blev spist op, da Saban Berk, indehaver af Alanya Pizza på Vestergade, havde genboerne til aftensmad tirsdag aften.
De indbudte var beboerne i Botilbuddet Vesterbo, som er for borgere, der har udfordringer som ADHD eller autisme, borgere med Down’s syndrom eller er udviklingshæmmede.
- Der var 32 tilmeldte inklusive personale, og det var en rigtig god oplevelse at få besøg. På forhånd var jeg mest bekymret for vejret, men heldigvis holdt det tørvejr, fortæller en tilfreds Saban Berk, der havde lejet borde og stole, som var opstillet i gården ved Vestergade-pizzeriaet.