23. august 2018 - 09:28 Skriv kommentar
Rundvisning på Papirfabrikkens område
SILKEBORG Papirmuseet inviterer i aften, torsdag, på rundvisning på Papirfabrikkens område.
Der kan være flere tilgange til en rundvisning i området, nogle ture har fokus på det arkitektoniske, andre det historiske. Bent Schmidt Nielsen, der står for rundvisningen i aften, siger, at aftenens rundvisning er helt nede på jorden.
Han arbejdede selv tidligere på Silkeborg Papirfabrik og er i dag daglig leder af Papirmuseet.
Bent Schmidt Nielsen viser rundt i bygningerne, og han vil fortælle om de forskellige bygningers anvendelse tidligere og nu og lidt om Papirfabrikkens historie.
Arrangementet er gratis, man skal blot møde op.