Tyveri fra BMW på Sølystvej

SILKEBORG Sent torsdag eller natten til fredag var der indbrud i en BMW 328i på Sølystvej.

Tyvene stjal ratstammen, navigationsanlægget og noget af panelet.

Der er ikke efterladt opbrudsmærker. Bilejeren har selv en teori om, at en ekstra nøgle, der lå i en anden bil tæt ved, på en eller anden måde har låst BMW’en op.