Så meget regn gav skybruddet – og det er ikke slut for i dag

Benedikte Storgaard Clausen 

I de sidste tre timer er der faldet næsten 20 millimeter regn her i området

SILKEBORG Du har gjort dig umage, hvis det store skybrud i Silkeborg er gået din næse forbi.

I løbet af tre timer er der her til formiddag faldet knap 20 millimeter regn. Det viser målinger fra Silkeborg-vejret.dk.

Helt præcist ligger tallet på 18,8 millimeter, og det ser ud til, at du kan forvente endnu mere regn i løbet af eftermiddagen, hvor det ventes, at der falder 10 millimeter nedbør her i området.