34-årig havde narko men ikke kørekort

SILKEBORG Det var på flere måder galt, da en politipatrulje mandag 11.20 standsede en 34-årig mand fra Ans på Søvej i Silkeborg.

Manden kørte i varebil, men et kørekort havde han ikke, for det var han blevet frakendt.

En narkotest viste, at han til gengæld havde kokain, methadon og benzodiazepiner i blodet.

Manden blev sigtet, anholdt og taget med betjentene for at give en blodprøve.