©PHOTOPQR/LE REPUBLICAIN LORRAIN/ BROCARD Pascal ; Metz le 08/04/2005 ; the dansant.

For dem der er vilde med dans

SILKEBORG Idræt om Dagen i Silkeborg har taget fat på en ny sæson med Vild med Dans. Det er et hold for begyndere, og der danses hver mandag eftermiddag i Lunden på Vestergade i Silkeborg.

Det populære motionstilbud er for alle voksne - par som singler. Så man kan komme alene eller med en partner og måske en veninde, for to damer kan også danse sammen. Sæsonen byder både på klassiske standarddanse og de mere temperamentsfulde latindanse under kyndig vejleding af instruktør Lene Bang.