To personer måtte springe for livet: 22-årig er sigtet

SILKEBORG En 22-årig mand ville torsdag aften klokken 22.10 sætte bilen hurtigt i gang, da han fra Bios Gård kørte ud på Hostrupsgade i Silkeborg.

Det lykkedes, og lidt for godt endda. For den 22-årige kunne ikke styre bilen. Han ramte en kantsten og en husmur. Det gav flere skader, blandt andet et ødelagt kældervindue.

To fodgængere måtte ifølge politiet springe for livet for ikke at blive påkørt, da bilen kom susende.

Den 22-årige blev sigtet for hensynsløs kørsel og han kan også se frem til en erstatningssag for det ødelagte.